Byttemøde på Danmarks Jernbanemuseum
Lørdag den 5. oktober 2019
Af Hans AndersenLørdag den 5. oktober afholdt klubben byttemøde på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Vi var 9 deltagere, og efter morgenkaffen blev der flittigt byttet og handlet. Efter frokost blev der afholdt auktion over 29 lots af forskellig art.
Igen måtte det konstateres, at der er bedst salg i mærker, ark og postkort. Der var selvfølgelig også lejlighed til at se nærmere på museets interessante udstilling, både indendørs og udendørs.
Jeg har deltaget i de fleste byttemøder, som klubben har afholdt å Danmarks Jernbanemuseum, og jeg håber, at aktivitetsudvalget vil fortsætte med disse arrangementer, for jeg synes, vi har det hyggeligt, og stedet ligger centralt for offentlig transport.