Dansk Jernbane-klubs samlermarked i Valby Kulturhus
Søndag den 7. oktober 2018
Af Allan TestrupIgen i år deltog klubben i Dansk Jernbane-klubs samlermarked i Valby Kulturhus søndag den 7. oktober. Desværre var det mit indtryk, at interessen for vores klub ikke var ret stor. Der var i øvrigt ikke så mange besøgende og sælgere som tidligere år.
Markedet for de "lopper", der er til salg, er nok ved at være mættet, og en del af det, der er til salg er de samme bøger mm. Jeg havde dog en god dag, hvor flere af foreningens medlemmer kiggede forbi og fik en snak.
Bestyrelsen bør nok drøfte, om vi fortsat skal deltage i dette arrangement.