Dansk Fragt- og Banemærkeklubs sommerudflugt med Lyngby-Nærum Jernbane

Lørdag den 29. juli 2023 klokken 11:00

Af Jacob Laursen

Dansk Fragt- og Banemærkeklubs sommerudflugt fandt i år sted lørdag den 29. juli 2023, og turen startede ved Nærum Station, hvor vi mødtes klokken 11:00 for at drikke en kop kaffe og efterfølgende tage Lyngby-Nærum "Nærumgrisen" til Ravnholm Trinbræt. Hans-Ole Ketting var guide og historiefortæller på denne del af turen.

Ravnholm Trinbræt blev oprettet sammen med Ravneholm Papirfabrik i 1906 på Lyngby-Vedbæk Jernbane. Ravneholm Papirfabrik var en del af "De forenede Papirfabrikker", der indtil 1909 uden held forsøgte sig med papirproduktion på fabrikken. Der var oprindeligt et firmaspor ind til Ravneholm Papirfabrik, men sidesporet kom til at ligge ubenyttet hen mellem 1909 og 1917, hvor det i perioden dog har været registreret som tilhørende "Ravneholm Fabrik".

Fra 1918 blev fabrikshallerne og sidesporet overtaget af A/S Ravneholm Garveri- og Læderfabrik, som dog måtte lukke 2 år senere i 1920. I 1932 overtog Schous Fabrikker bygningerne.

Fra Ravnholm Trinbræt gik turen til fods under den mere end 100 år gamle Jernbanebro over Mølleåen og frem til Mølleå Trinbræt.

Mølleå Trinbræt hørte fra begyndelsen i år 1900 til Lyngby-Vedbæk Banens stoppesteder. Det lå ved et af Mølleåens overgangssteder på nordsiden af åen, og skulle betjene kunderne fra de omkringliggende gårde og huse. Trinbrættet bestod af en lille jordperron med en bænk og et signal. Kort efter anlæggelsen ønskede storaktionæren i banen, grosserer Alfred Christensen, et omløbsspor med sidespor anlagt. Det ville give mulighed for godstransporter til og fra trinbrættet. Sidesporet var på 30 meter og gik til en grusgrav i Ravnebakken. Efter nogle år var gruset i Ravnebakken gravet væk, og sidesporet blev herefter næsten ikke benyttet, hvorfor driftsbestyrer Lorentz Petersen lod sporet optage i 1919, da banen stod og manglede skinner. Omløbssporet blev senere brugt af Københavns Renholdningsselskab ved udkørsel af latrin til gården Fruerlunds marker. Den trafik var meget almindelig på den tid.

Efter at Hans-Ole Ketting havde brugt ca. ½ time på at fortælle om områdets historie gik turen tilbage til Ravnholm Trinbræt.

Tilbagevendt til Ravnholm Trinbræt, kørte vi med "Nærumgrisen" til Lyngby Lokalstation, hvor vi fra Lyngby Lokalstation gik til fods gennem Lyngby Centrum for at bese Hovedstadens Letbanes anlægsarbejder. Hans Andersen var guide på den del af turen, hvor første stop var Letbanen ved Lyngby Storcenter efterfulgt af Letbanen ved Lyngby Station.

Hovedstadens Letbane får 29 stationer på en 28 kilometer lang strækning og bygges af et konsortium bestående af Siemens A.G, Siemens A/S og Aarsleff Rail A/S, der skal levere transportsystemet til letbanen. Siemens leverer 29 tog af mærket Avenio, som i dag kører i Haag og München. Hvert togsæt består af fire vogne og har plads til ca. 260 passagerer. De nye letbanetog bliver ca. 2,65 meter brede, ca. 37 meter lange og 3,5 meter høje. Togene kan køre 80 km/t, men vil i praksis køre højest 70 km/t på strækningen mellem Lyngby og Ishøj.

Sommerudflugtens sidste "aktivitet" var en sejltur med Bådfarten på Lyngby Sø kl. 13:00. Bådfarten sejler på de fire søer – Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Furesøen og Vejlesø. Bådfarten stammer fra 1894, hvor de første dampdrevne skibe blev sat i rutefart.

En ældre bugserbåd fik navnet Svanen og blev indsat på ruten Farum–Frederiksdal. Nogen hvid svane var den dog ikke, da der forskibs var et lokomobil med en høj skorsten, der måtte lægges ned ved passage af broerne, hvilket resulterede i, at folk fik ødelagt deres pæne søndagstøj af sod og røg. Svanen blev senere degraderet til bugserbåd for de slæbebåde man brugte på søerne dengang. Også navnet mistede den og blev omdøbt til Hjælperen.

I dag sejler to af bådene fra det 19. århundrede på søerne og kanaler. Det er hhv. "Prins Christian", bygget i 1896 og Prinsesse Alexandrine", bygget i 1895. De har sejlet ved hjælp af damp, benzin, gasgenerator og nu i dag med en dieselmotor. "Prinsesse Alexandrine", der oprindelig hed "Sjølund", blev døbt om, da Christian X i 1898 som ung prins blev gift og bosatte sig på Sorgenfri Slot.

I dag ejes Bådfarten af de tre kommuner, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø. Bådfarten har i dag seks motorbåde, hvoraf de fire sejler på Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Mølleåen, og de resterende to sejler på Furesøen.

Efter 55 minutters dejlig sejlads ankom vi tilbage ca. kl. 14:00, hvor det nu var tid til madpakker og kaffe. Efter et velfortjent hvil og ny energi, gik turen tilbage til Nærum Station. Turen til Nærum var først med S-Toget fra Lyngby Station til Jægersborg Station, hvor vi skiftede til "Nærumgrisen" og returnerede til Nærum Station ca. kl. 15:00.

En fantastisk dag med mange spændende oplevelser og med gode guider i form af Hans-Ole Ketting og Hans Andersen.

Billede: Dansk Fragt- og Banemærkeklubs sommerudflugt med Lyngby-Nærum Jernbane
Klubbens sommerudflugt fandt i år sted lørdag den 29. juli 2023, og turen startede ved Nærum Station, hvor vi mødtes klokken 11:00, for at drikke en kop kaffe og efterfølgende tage Lyngby-Nærum "Nærumgrisen" til Ravnholm Trinbræt.

Kilde: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.29 10:47:09

Klubben ankommer her til Ravnholm Trinbræt med Lyngby-Nærum "Nærumgrisen".
Klubben ankommer her til Ravnholm Trinbræt med Lyngby-Nærum "Nærumgrisen".
Kilde: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.29 11:17:15

Klubben ankommer her til Ravnholm Trinbræt med Lyngby-Nærum "Nærumgrisen".
Klubben ankommer her til Ravnholm Trinbræt med Lyngby-Nærum "Nærumgrisen".
Kilde: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.29 11:17:45

Klubben ankommer her til Ravnholm Trinbræt med Lyngby-Nærum "Nærumgrisen".
Klubben ankommer her til Ravnholm Trinbræt med Lyngby-Nærum "Nærumgrisen".
Kilde: Hans Andersen - Dato: 2023.07.29 11:18:15

Under Hans-Ole Ketting guidede tur til Mølleå Trinbræt passerede vi under Jægersborg-Nærum Banens jernbanebro over Mølleåen.
Under Hans-Ole Ketting guidede tur til Mølleå Trinbræt passerede vi under Jægersborg-Nærum Banens jernbanebro over Mølleåen.
Kilde: Hans Andersen - Dato: 2023.07.29 11:33:49

Hans-Ole Ketting var guide på turen til Mølleå Trinbræt, åbnede i 1930'erne.
Hans-Ole Ketting var guide på turen til Mølleå Trinbræt, åbnede i 1930'erne.
Kilde: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.29 11:37:49

Turen gik forbi Letbaneprojektet ved Lyngby Storcenter.
Turen gik forbi Letbaneprojektet ved Lyngby Storcenter.
Kilde: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.29 12:38:45

Turen gik forbi Letbaneprojektet ved Lyngby Station.
Turen gik forbi Letbaneprojektet ved Lyngby Station.
Kilde: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.29 12:45:56

Sommerudflugtens sidste "aktivitet" var en sejltur med Bådfarten på Lyngby Sø, inden vi kørte med toget tilbage til Nærum.
Sommerudflugtens sidste "aktivitet" var en sejltur med Bådfarten på Lyngby Sø, inden vi kørte med toget tilbage til Nærum.
Kilde: Hans Andersen - Dato: 2023.07.29 12:53:49

Sommerudflugtens sidste "aktivitet" var en sejltur med Bådfarten på Lyngby Sø, inden vi kørte med toget tilbage til Nærum.
Sommerudflugtens sidste "aktivitet" var en sejltur med Bådfarten på Lyngby Sø, inden vi kørte med toget tilbage til Nærum.
Kilde: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.29 13:00:01